Bedplan og plantelister
Mangler du inspiration og hjælp til at få et bed til at se harmonisk ud, kan jeg lave en bedplan med tilhørende plantelister.
Et smukt bed kræver lidt planlægning. Farver, form og blomstringstidspunkter skal afstemmes, så der er noget smukt at kigge på hele året.
En lang blomstringsperiode kan starte med smukke forårs løgplanter af vintergækker, narcisser, tulipaner og allium, hvor efter stauder efterfølgende vokser op og dækker deres visne blade. Sommerblomster er gode at supplere med og blomstrer langt ind i efteråret.
Blomster kan deles op i tre forskellige former, der defineres som spir, kugler og skærme. Ved at blande disse former, kan man frembringe en flot dynamik i bedet.
Men også bladfarver og former har stor betydning og kan være utrolig dekorative i sig selv. Nogle blade er næsten sølvfarvede, andre lysende lime, purpur eller mørk grønne. De kan være lige så varierende som blomsterne.
Dertil kommer de stedsegrønne planter og græsser, som er gode til at danne struktur og er smukke at se på hele året.
Har du svært ved at finde de planter der vil fungere godt sammen, få sammensat bedene eller måske begge dele?
Ved at få lavet en planteliste, får du en oversigt med planter der vil gå godt sammen og passer til voksestedet. Listen indeholder sortsnavne, egenskaber og pasningspleje. Du giver selvfølgelig input til hvilke ønsker du har til blomster og farver.
Hvis du også gerne vil have en oversigt for placering af planterne, kan jeg tegne en bedplan. Planen er fint nummereret med sortsnavne, så planterne er lige til at placere, dermed vil bedet fremstå harmonisk og smukt.
Prisen for en bedplan med tilhørende planteliste starter fra 2.200 kr. inkl. moms.
Trænger haven til nyt liv, eller skal der anlægges helt ny have, så hjælper jeg med råd og inspiration.
Bestil en haveplan der rummer alle ønsker I kunne have til jeres drømmehave.